Real Madrid vil betale for opbakning
Vi ved det! Real Madrid ved det! Og spillerne ved det! I de resterende kampe i La Liga er det af allerhøjeste vigtighed at få alle tre point med hjem for til sidst at kunne hjemføre det 33. mesterskab til Real Madrid.
Derfor er spillerne også blevet enige om, ifølge mediet COPE, på opfordring fra Sergio Ramos at betale rejse- og billetomkostninger til de af Real Madrids medlemmer, der ønsker at rejse med til de resterende udekampe og støtte holdet.
Alle i spillertruppen stemte for forslaget og dermed ser det ud til at gælde i resten af sæsonen, hvor svære udekampe på Los Cármenes (Granada), Balaídos (Celta Vigo) og La Rosaleda (Malaga) venter.
Allerede i går tirsdag tog de første medlemmer imod tilbuddet og begav sig imod Galicien og Riazor. Tilmed vil Real Madrid også betale for de lokale madridistas i La Coruña, så de også kan komme ind og støtte holdet, når kampen starter 21.30.
Deportivo har i alt givet 800 billetter til aftenens udehold.
