Forspring på 10 points er før hentet
Det virker særdeles vanskeligt at drømme om spansk mesterskab efter at Real Madrid efter 12 kampe er blevet distanceret med 10 points af Barcelona, men kigger man historisk på det, er der håb forude.
Selv om man skal mere end 20 år tilbage for at finde den seneste Remontada i den genre, så er det sket flere gange i LaLigas historie og det giver naturligvis et vist håb. LaLiga-historien blev faktisk skudt i gang med en remontada, da Barcelona på 11 kampe hentede 11 points og overhalede Real Madrid til sidst, mens man gjorde det samme i sæsonen 1991-92, hvor Barcelona på sidste spilledag vandt 2-0 over Ath. Bilbao, mens Real Madrid tabte 3-2 ude til Tenerife efter at have ført 2-0.
Med 26 runder tilbage er der fortsat 78 points at spille om og derfor er der naturligvis håb for Real Madrid og de andre hold i LaLiga om, at man med en god stime kan komme tilbage i kampen om mesterskabet.
