Tribalfootball: Real Madrid vil hente Alexis Sánchez

Real Madrids store problemer med at finde vej til målet sætter gang i rygterne om et muligt januar-indkøb.

Her er man naturligvis i første omgang interesseret i at få en spiller, som også kan deltage i Champions League og som samtidig kan fås relativt billigt og naturligvis har et vist niveau. Og ifølge engelske Tribalfootball er en af mulighederne chilenske Alexis Sánchez, som har kontraktudløb til sommer hos Europa League-deltagerne fra Arsenal.

Det synes allerede sikkert, at Alexis Sánchez har mod på at vinde titler, hvorfor et fravalg af London-klubben er helt naturligt og han har da også flere bejlere, heriblandt Manchester City. Det menes, at chileneren kan købes for omkring 30 millioner €.

I den lidt dyrere ende af skalaen finder man Inters Mauro Icardi, som man også kan bruge i Champions League, men her ventes prisen at runde 100 millioner €.

Seneste artikler...