Sánchez Martínez dømmer El Clásico
Det spanske fodboldforbund har udpeget dommeren til næste weekends El Clásico, som spilles på Estadio Santiago Bernabéu den 23. december kl. 13.00.
Det bliver Sánchez Martínez, som i sommer dømte returopgøret i den spanske Super Cup mellem de selvsamme klubber og den kamp endte med en hjemmesejr på 2-0 til Real Madrid. Herudover bliver det hans andet LaLiga-opgør for begge klubber, idet han dømte Real Madrids kamp mod Las Palmas i spillerunde 11, mens Barcelona havde ham i udekampen mod Girona i spillerunde 6.
Sánchez Martínez er international topdommer og har været det siden 1. januar 2017.
