Cristiano Ronaldo: Jeg vil gerne afslutte min karriere i Real Madrid

Cristiano Ronaldo blev matchvinder for Real Madrid med sin frisparks-scoring i starten af anden halvleg og samtidig udbyggede han føringen som historiens mest scorende spiller i VM for klubhold.

Og det behøver ikke at være et af portugiserens sidste mål for Real Madrid, for han fortsætter meget gerne i Real Madrid. Det slog han fast efter kampen i dag:

- Ja, hvis det er muligt vil jeg rigtig gerne, men det afhænger ikke af mig. Det, som afhænger af mig, er det arbejde som jeg udfører på banen. Jeg er ikke den, som bestemmer i klubben, jeg gør mit arbejde og det synes jeg, at jeg gør godt.

Cristiano Ronaldo var samtidig meget glad for VM-titlen:

- Jeg er meget glad for at vinde dette trofæ. Vi har aldrig før vundet 5 titler på et år og vi er glade. Jeg er glad for at slå endnu en topscorer-rekord, men som jeg har sagt, så er det mit arbejde og jeg forsøger altid at gøre mit bedste.

Seneste artikler...