Barcelona til El Clásico med 11 points forspring

Barcelona vandt i går 4-0 over Deportivo og øgede dermed forspringet ned til Real Madrid til 11 points inden det indbyrdes opgør på Estadio Santiago Bernabéu i weekenden. Real Madrid har dog en kamp i baghånden ude mod Leganés.

Det er dermed den 3. største føring nogensinde til Barcelona inden et indbyrdes opgør, for kun i sæsonen 2012/13 (16 points) og 1990/91 (13 points) har afstanden været større og det sætter unægtelig Real Madrid under et vist pres, idet man må regne det for utopisk at tænke i spansk mesterskab, hvis weekendens kamp tabes.

Real Madrid kan dog finde trøst i, at man formåede at vinde begge ovenstående opgør. Senest med 2-1 og i 1990/91 med 1-0 efter at have givet Barcelona en Pasillo inden opgøret.

Seneste artikler...