Navas kåret som årets bedste

Keylor Navas er blevet valgt til bedste spiller i CONCACAF, som er forbundene i Nordamerika, Centralamerika og Caribien.

Det er anden gang, at Real Madrid-målmanden modtager hæderen, idet han også vandt i 2014.

Udover succesen med Real Madrid, var Navas også med til at sikre Costa Rica en VM-billet og han vinder foran mexicaneren Hirving Lozano (PSV Eindhoven) og jamaicaneren Andre Blake (Philadelphia Union).

Keylor Navas var naturligvis stolt over titlen:
- Jeg vil gerne takke for at man har givet mig muligheden for at vinde denne præmie og jeg vil gerne af hjertet takke alle, som har stemt på mig, så dette kunne blive en realitet. Denne præmie er en stor motivation i min karriere, i mit liv og det fylder mig med stolthed at have vundet den.

Afstemningen er foretaget af trænere og anførere for de respektive landshold i CONCACAF, samt af medier og tilhængere, som har kunnet stemme på de nominerede.

Seneste artikler...