Globe Soccer-priser til Real Madrid
Spanske AS har lavet dette billede af gårsdagens prisoverrækkelse i Dubai.
Der stod Real Madrid på det meste, da Globe Soccer i går uddelte priser i Dubai.
Cristiano Ronaldo var ikke til at komme uden om som årets spiller, mens Zinedine Zidane var lige så sikker vinder som årets træner. Herudover blev Real Madrid kåret som årets hold.
Cristiano Ronaldo, som vandt titlen for 5. gang, sluttede foran Sergio Ramos, Messi, Neymar, Mbappé, Buffon og Dybala.
Zidane vandt prisen for første gang, men han var tæt på sidste sæson efter CL-triumfen, men måtte dengang se sig overhalet af Portugals Fernando Santos. Zidane sluttede foran Mourinho, Conte og Allegri.
Mens Cristiano Ronaldo ikke var til stede ved overrækkelsen, så var Zidane mødt op og han sagde følgende efter prisoverrækkelsen:
- Mange tak for denne præmie. Jeg bør klart takke min præsident, fordi Real Madrid har givet mig muligheden for at træne dette hold, dette utrolige hold. Jeg vil gerne takke og lykønske alle mine spillere, for uden dem var denne præmie aldrig blevet en mulighed. Jeg vil også gerne lykønske alle trænere, for jeg har haft mange trænere som Marcelo Lippi og Fabio Capello og jeg ser mange trænere her. Jeg ved, at det er et svært job, jeg er først lige begyndt og jeg har vundet mange ting, så jeg erkender at det er et svært job. Jeg tænker på alle trænere, absolut på alle, på dem som vinder og på dem som ikke vinder, på dem, som ikke kan vinde denne titel, fordi det er svært. Og den sidste ting, jeg vil sige og det er den vigtigste, er at jeg dedikerer titlen til alle verdens mødre.
