Real Madrid tilbage på træningsbanen
Real Madrids spillere er tilbage på træningsbanen efter juleferien og klar til forberedelserne til 2018 og det skete ved den traditionelle trænings-session, hvor der var åbent for publikum.
Zinedine Zidane havde indkaldt spillerne til træning, for allerede i den kommende uge starter man op igen med Copa del Rey-kampen ude mod Numancia. Den kamp spilles på torsdag, hvorefter man om søndagen drager til udekampen mod Celta.
Zidane kunne glæde sig over at have alle mand til disposition og i morgen mødes spillerne igen for at træne og her vil Florentino Pérez møde op og ønske spillerne godt nytår, inden man for alvor går ind til de nye udfordringer i det nye år.
