Real Madrid ser med ængstelse på transfer-marked
Real Madrid ser med nogen ængstelse på januar måneds transfer-vindue, hvor man står foran flere udfordringer, hvis man skal sikre sig en eller flere spillere, som med det samme kan udgøre en reel forstærkning.
For uanset hvor trætte man er af Bale, Benzema og Cristiano Ronaldo, så er sandheden også bare, at der ikke umiddelbart findes en spiller på markedet, som realistisk kan forstærke Real Madrid i januar måned, hvis man samtidig skal opfylde betingelsen om, at den pågældende spiller skal kunne deltage i Champions League.
Samtidig er Real Madrid oppe mod et transfermarked, som er helt ude af kontrol i øjeblikket, senest demonstreret ved Liverpools køb af en spiller ved navn Van Dijk, som nu er verdens dyreste forsvarsspiller, formedelst en pris på 85 millioner €.
Og det er ikke fordi Real Madrid ikke har pengene til at gå ud og købe næsten hvem som helst, men samtidig ligger det også i klubbens filosofi, at hvis man skal betale mere end 100 millioner €, så skal det også være for en spiller, der alt andet lige kan betegnes som en reel Galáctico med alt, hvad det indebærer på og uden for banen og sådan en spiller er en type som Mauri Icardi på ingen måde.
Real Madrid afviser ikke indkøb i løbet af januar måned, men der sættes i Spanien store spørgsmålstegn ved, om klubben på nuværende tidspunkt vil gå med i spillet på det vilde transfermarked eller om man vil vente til det strategisk rigtige tidspunkt og slå til.
