Mayoral scorer lige så meget som Bale og Benzema
Borja Mayoral kom på måltavlen i gårsdagens Copa del Rey-sejr over Numancia og dermed er han oppe på 5 sæson-scoringer.
Det er samme antal som både Benzema og Bale og den unge spanier har endda lavet sine 5 mål efter langt mindre spilletid end sine angrebs-kolleger.
Således scorer Mayoral i snit et mål hvert 105. minut og foreløbig er det blevet til 3 mål i Copa del Rey, samt 1 mål i henholdsvis LaLiga (mod Real Sociedad) og Champions League (mod Dortmund).
