Emre Mors gensyn med Cristiano Ronaldo

Tyrkiske Emre Mor med en fortid hos FC Nordsjælland glemmer aldrig første gang, han mødte Real Madrid.

Det skete efter skiftet til Dortmund og her fik han lejlighed til at hilse på sit helt store idol, Cristiano Ronaldo.

Indtrykket var så stort, at Emre Mor angiveligt brugte deres hilsen som baggrunds-skærm på sin telefon, mens han på Instagram skrev:

- Man skal ikke drømme om sit liv. Man skal leve sin drøm. Tak for altid at være en motivation for mig, Cristiano.

I aften får Emre Mor lejlighed til at hilse på Cristiano Ronaldo igen, når Real Madrid er på besøg hos tyrkerens nye klub, Celta, og det næstdyreste køb i Celtas historie kan måske være i startopstillingen mod de spanske mestre, som han selv tidligere har udtrykt ønske om at komme til at spille for.

Seneste artikler...