På mesterskabskurs efter første halvleg
Hvis nu bare, at en fodboldkamp kun varede 45 minutter, så var Real Madrid langt bedre stillet i denne sæson.
Faktisk viser det sig, at man ville være nr. 1 i LaLiga med en afstand på 3 points ned til Barcelona og 6 points ned til Valencia og Villarreal, mens man ville have distanceret Atlético Madrid med hele 11 points.
Stillingen ville se således ud (I parentes antal points +/- i forhold til nu):
Real Madrid 39 (+7)
Barcelona 36 (-12)
Valencia 33 (-4)
Villarreal 33 (+5)
Atlético 28 (-11)
Og det er i anden halvleg, at det går helt galt for Real Madrid, for mens målscoren efter første halvleg lyder på 23-6, så er den i anden halvleg på 9-10. Til sammenligning er Barcelonas målscore i anden halvleg på 32-4.
I sæsonens første 17 kampe har Real Madrid kun prøvet at være foran med 2 mål eller mere ved pausen i tre kampe, nemlig mod Deportivoi, Eibar og Sevilla og derfor har man været ekstra sårbare i de sidste 45 minutter i de øvrige kampe.
