Zidane slår fast: Kritikken preller af på mig

Der var flere spændende emner på tapet under Zidanes lille møde med den fremmødte presse på gårsdagens pressemøde. 

Zidane erkender, at det bliver svære og svære at undgå at læse, hvad der bliver skrevet om Real Madrid, hvor Kongeklubben i alskens medier bliver gennemanalyseret for fejl og mangler, men Zidane maner trods dette til besindighed og vælger at kigge på de positive ting:

- Det er næsten umuligt at undgå at læse, hvad der bliver skrevet og sagt (om Real Madrid, red.) i denne digitale tidsalder. Alt, der bliver skrevet eller sagt om Real Madrid i øjeblikket, er negativt, men jeg deler slet ikke dette synspunkt. Vi kan ikke ændre på situationen, men vi er nødt til at lede efter de positive ting: vi lever i bedste velgående i alle turneringer, siger Zidane og fastslår endvidere, at det nødvendigvis ikke er så slet, som det ser ud i Kongeklubben.

Selvom Zidane ryster på hovedet af de altid negative madrilenske skriverier, og ikke deler disses holdninger, så har Real Madrids store spille- og resultatmæssige deroute alligevel affødt en lille intern alvorssnak i truppen:

- Jeg har set en ændring i truppen efter vores snak, hvor vi koncentrerede os om kigge på de positive ting. Vi kæmper ikke med at finde vores spil, men vi mangler den nødvendige kontinuitet for at få vores selvtillid tilbage - den kommer kun ved at vinde kampe. Vi har haft svært ved at vinde på det seneste, men vi giver ikke op så let og vi er stadig med i alle turneringer. Jeg er ikke enig i den generelle kritik, men jeg accepterer den naturligvis.

Real Madrids krise har da naturligt nok også betydet, at flere spillere har været igennem de store spanske sportsaviser AS og Marca's rygtemølle, men Zidane bliver stædigt ved med at fastholde, at truppen ikke hungrer efter nye impulser:

- Jeg kan ikke komme i tanke om en spiller, der kan ændre dynamikken i truppen og bringe en anden dimension til holdet, hvorfor jeg heller ikke blikket rettet mod nogle spillere i indeværende transfervindue; vi planlægger frem mod juni, fastslår Zidane. 

Zidane og Real Madrid har en gylden mulighed for allerede i eftermiddag at tanke selvtillid, når Villarreal gæster Santiago Bernabéu.

Seneste artikler...