AS: Cristiano Ronaldo vil tilbage til Manchester United

Med de dårlige resultater kommer også de vilde rygter. Sådan har det altid været i Real Madrid.

Således melder spanske AS i dag, at Cristiano Ronaldo har besluttet sig endegyldigt for at forlade Real Madrid til sommer og top-prioriteten er at vende tilbage til Manchester United, som er bekendt med hans ønske. Det samme er flere af portugiserens holdkammerater i Real Madrid, som han har fortalt det til.

Og det skal være den påståede ballade omkring den manglende nye kontrakt, som er udslagsgivende for Cristiano Ronaldo. Portugiseren og hans bagland skal føle sig ført bag lyset af Florentino Pérez, som angiveligt lovede ham en ny kontrakt efter CL-triumfen sidste sommer, men den er som bekendt ikke kommet endnu. Cristiano Ronaldos nuværende kontrakt giver ham 21 millioner € netto om året, mens Lionel Messi til sammenligning får 50 millioner € + diverse bonusser og Neymar får 36 millioner € i Paris SG.

Samtidig skal der også være en vis harme over at se, hvordan Real Madrid i sommer forsøgte at hente Kylian Mbappé og denne sommer vil forsøge sig med Neymar.

Sidst, men ikke mindst, har Cristiano Ronaldo et dårligt forhold til Florentino Pérez, som han altid har haft svært ved at forhandle nye kontrakter med, hvilket ifølge portugiseren skyldes, at han teknisk set blev hentet af Ramón Calderón.

Alt sammen ifølge spanske AS………

Seneste artikler...