Record: Real Madrid klar til at modtage bud på Cristiano Ronaldo
Ifølge portugisiske Record har Florentino Pérez givet Jorge Mendes frit lejde til at finde en ny klub til Cristiano Ronaldo.
Nyheden kommer dagen efter, at spanske AS kunne fortælle, at portugiseren ønsker at forlade Real Madrid og vende retur til Manchester United, angiveligt som følge af skuffelse over ikke at få tilbudt ny kontrakt.
Det er dog ingenlunde ensbetydende med, at man har intentioner om at lade Cristiano Ronaldo rejse kvit og frit, for det er stadig planen at man vil forsøge at indkassere det samme, som man i 2009 betalte for ham, hvilket vil sige i omegnen af 90-100 millioner €.
