Zidane inden morgendagens CdR-kamp: Jeg forventer seriøsitet

Zidane proklamerede blandt andet på dagens pressemøde, at kampe fra og med i morgen er vigtige for Kongeklubben.

Real Madrid skal i morgen møde Leganes i den første af to kvartfinale-kampe i Copa del Rey, og franskmanden havde følgende at sige inden kampen mod de spanske lilleputter:

- Vi kommer til at spille kampen som en knockout-kamp. Det er ikke en finale, men alle kampe fra og med i morgen er enormt vigtige for os. Vi spiller første kamp på udebane, hvorfor resultatet bliver vigtigt og det bliver essentielt ikke at lukke mål ind og selv score, siger Zidane på dagens pressemøde om morgendagens kamp, og kræver endvidere seriøsitet fra første fløjt af sine spillere:

- Vi skal spille med intensitet fra kampens første til kampens sidste fløjt. Vinderen bliver fundet over to kampe, hvorfor vi, in mente kampens sværhedsgrad, skal have dette i baghovedet.

Zidane ville ikke komme ind på, om morgendagens kamp mod Leganes byder på udskiftninger på flere positioner:

- Jeg vil røbe, hvordan vi kommer til at gribe kampen an. Alle er vigtige, og alle er til rådighed; I må vente med at se, hvordan vi stiller op til i morgen. Jeg vil blot slå fast, at spillere spiller en vigtig rolle, om end snakken går på en anden.

Rygterne tager mere og mere til om Ronaldos påståede utilfredshed med ikke at blive fodboldens bedst betalte fodboldspiller, hvorfor særligt den spanske presse har travlt med at sætte portugiseren i forbindelse med et skifte væk fra Real Madrid. Til det havde Zidane følgende kommentar:

- Vi er bekendt med snakken i medierne, men Cristiano skal bare forholde sig til at spille fodbold, som han i øvrigt altid gør. Jeg ønsker kun at snakke om hans præstationer, og hvad han kan bidrage med til holdet på banen. Cristiano er, hvor han bør være (i Real Madrid, red.). Klubben og fansene elsker ham. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Jeg kan ikke forestille mig et Real Madrid uden Cristiano. Det fodboldmæssige er, hvad der interesserer mig mest. Denne snak (transferrygterne, red.) kommer frem på et svært tidspunkt for klubben, men vi tror stadig på bedre tider, siger Real Madrid-træneren og tilføjer:

- Kontrakt-snakken er ikke mit anliggende, hvorfor jeg heller ikke vil snakke offentligt om det. Det er mellem ham og klubben. Jeg forholder mig til fodbold-delen; kontrakterne bliver varetaget af andre.

Seneste artikler...