Vallejo skadet

Flere madridistas lagde nok mærke til Jesús Vallejos ansigtsudtryk, da han efter en løbeduel i torsdagens Copa del Rey-opgør mod Leganés, tog sig til baglåret og efterfølgende satte sig på græstæppet.

For som man kunne tyde på den unge forsvarer var det ikke godt, og Real Madrid har i en pressemeddelelse netop bekræftet at Vallejo har pådraget sig en skade i baglåret, nærmere bestemt i biceps femoris, kunne man fastlægge efter en undersøgelse.

Real Madrid har ikke omtalt skadens varighed, men AS.com’s klummeskribent dr. González forklarer, at denne type skade vil holde den 21-årige spanier ude i fire til seks uger.

I værste tilfælde betyder det, at Zinedine Zidane må undvære Vallejo helt frem til marts, og i så fald kan han i alt misse ni opgør. Det drejer sig om opgørene mod Deportivo, Valencia, Levante, Real Sociedad, Betis og Leganés i La Liga, returopgøret mod Leganes og første opgør i Copa del Rey-kvartfinalen, samt første opgør i Champions League 1/8-delsfinalen mod PSG.

Seneste artikler...