Benzema-agent: Kritikken er urimelig

Karim Benzema var tilbage på banen i weekendens kamp mod Deportivo, men han måtte lægge ryg til en større pibekoncert, da han blev skiftet ind i anden halvleg i stedet for Borja Mayoral.

Og det påvirker den franske angriber, hvis man skal tro hans agent, Krim Djaziri:

- Hvordan skulle han ikke være påvirket? Han forstår det ikke, for det er uforståeligt og en mangel på respekt over for en spiller, som er den 7. mest scorende i klubbens historie og som har været en del af de største æraer i den største klub i verden. Man kan pifte af alle og det er man i sin gode ret til. Man har piftet af Zidane, af Cristiano Ronaldo………men aldrig af en spiller, som ikke er kommet på banen endnu. Det er uforståeligt og det er sandt for dyden heller ikke den bedste måde at hjælpe en spiller på sit hold. Det er urimeligt at pifte af en spiller, når Real Madrid ligger til at vinde en kamp og spilleren kommer tilbage fra en skade.

De mange pibekoncerter får dog ikke Benzema til at overveje sin fremtid i klubben. Djaziri siger:

- Nej, for Benzema føler støtten fra Real Madrids rigtige fans, som er med ham. Karim vil vise, at han fortjener deres støtte.

Seneste artikler...