Zidane: Det var en vigtig sejr mod et svært hold
Zinedine Zidane var naturligvis meget tilfreds med eftermiddagens vigtige udesejr over Valencia og efter kampen sagde han følgende:
- Jeg er meget glad. Det er et vigtigt resultat, vi spillede rigtig godt. At se dem spille sådan, gør mig meget glad. Valencia gør det fantastisk i LaLiga og det var på ingen måde let.
Real Madrid var i perioder på hælene i kampen, men det skyldtes ifølge Zidane ikke et fysisk problem hos spillerne:
- Vi er gode rent fysisk. Nogen gange er det mere hovedet og det er mere irriterende end fysikken. Jeg er rigtig glad for indsatsen og vi klarede også kampen taktisk rigtig godt. Keylor reddede os, det er jeg også nødt til at sige, for vi var på hælene i 20 minutter, men vi fortjente sejren, frem for alt på grund af starten på kampen.
Den franske træner gennemlever en hård periode i øjeblikket, hvor han bliver kritiseret fra mange sider. Det tager han dog med ophøjet ro:
- Jeg vil altid være til eksamen, hver eneste dag og det vil ikke ændre sig på noget tidspunkt. Men jeg vil ikke ændre noget. Jeg vil fortsætte med at arbejde og lykønske spillerne.
