bbC-trioen på 400 mål
BBC-trioen var i lørdags på banen sammen for første gang i 280 dage og alle tre spillere leverede godkendte indsatser.
Cristiano Ronaldo scorede to mål på straffespark og dermed kom trioen op på 400 mål siden de begyndte at spille sammen i sæsonen 2013-14.
Det er portugiseren, som fører an blandt de tre med sine 225 scoringer, mens Benzema er noteret for 99 mål og Gareth Bale har scoret 76.
Og de tre får brug for at finde ind i et samspil, for denne sæson er de i spansk presse blevet omdøbt til bbC-trioen, hvor de små b´er refererer til, at Bale og Benzema foreløbig ikke har gjort det store væsen af sig med henholdsvis 9 mål i 18 kampe og 6 mål i 23 kampe.
Selv om Cristiano Ronaldo bliver kritiseret voldsomt, er han trods alt noteret for 20 mål i 26 kampe.
