City melder sig i kampen om Hazard
Eden Hazard har været en ombejlet herre henover vinterens transfervindue, og en af de klubber som har vist mere interesse end Real Madrid, er Manchester City. Efter at de evige rivaler fra Manchester United tidligere i sidste uge offentliggjorde købet Alexis Sánchez, øjner the citizens nu også muligheden for at opruste i egne rækker, og har ifølge the Telegraph allerede sendt et bud afsted på på 220 millioner euro for den belgiske dribler.
Chelseas svar: et kortfattet nej. London-klubben vil for alt i verden ikke acceptere en handel, som styrker en af deres direkte rivaler i Premier League. Og det er her Real Madrid kommer på banen.
I Madrid er man begejstret ved tanken om at iføre Hazard den hvide trøje, i London er man knapt så begejstret. Real Madrid har tidligere vist interesse for den 27-årige belgier, og man håber at kunne vriste ham fri fra Chelsea til sommer. Den afgørende faktor vil i så fald være, at Zinedine Zidane stadig er ved roret for Real Madrid i næste sæson, da især franskmanden har et godt øje til Hazard. I London-lejren forbereder man dog fortsat en kontraktforlængelse, som med 340,000 euro om ugen, vil binde Hazard til Stamford Bridge til 2020, men denne forlængelse er endnu ikke underskrevet.
