Madridista.dk mener: “It ain't over 'til the fat lady sings”

Real Madrid blev mødt med forståelige mishagsytringer efter onsdagens fadæse mod Dortmund, hvor hele holdet lignede en flok søvnige oldinge, der egentlig ikke tog opgaven nævneværdig seriøs - Ronaldo var som altid undtagelsen.

Der skal andre boller på den lunke suppe i det omvendte opgør på tirsdag i Madrid, på Estadio Santiago Bernabéu, såfremt denne metaforsuppe skal have en temperatur, hvor La Decíma ikke blot er et fata morgana, men et opnåeligt mål.

Pepes tåkrummende udtalelse, hvor han insinuerede, at Real Madrid havde forventet en lettere opgave i onsdags, fortæller en sandfærdig, men samtidig sørgelig historie om, at det nuværende Real Madrid-materialet, i hvert fald majoriteten af dette, har misforstået symbolikken i at bære "La camiseta blanca".

Undertegnede har debatteret det ud i offentligheden i flere tilfælde, hvor vigtigt det er, at Real Madrid forstås og ikke misforstås; det er ikke kun en trøje, de respektive spillere, der skal ære klubbens glorværdige historie, ifører sig inden en kamp. Trøjen er smuk, men alligevel kun et symbol på den ånd, som i flere årtier har hersket i bedste velgående i og omkring Estadio Santiago Bernabéu - madridismoen!

Madridismoen fortolkes i flere dimensioner, da det er op til individet selv at identificere sig med denne, men faktum er, at madridismoens fællesnævner: Don Santiago Bernabeú, var ophavsmanden til dennes tilstedeværelse i Real Madrids fodboldkultur, hvor alt andet end en helhjertet indsats over for spillernes egen stolthed, men vigtigere, tilskuernes ditto, var af uacceptabel betydning; dí Stefano personificerede den på banen og Raúl finpudsede den i sine velmagtsdage.

"It ain't over 'til the fat lady sings" er en sagnomspunden frase, som egentlig finder sin berettigelse i madridismoen, hvorfor der er et spinkelt håb om et nyt historisk Remontada og videre avancement, såfremt spillerne formår at identificere sig med denne på rekordtid. Real Madrid har set sig selv i suppedasen og med kniven for struben ubehageligt mange gange før, og i flere af disse tilfælde, har det faktisk vist sig at være muligt at løse det umulige jvf. opfyldelsen af alle ovenstående parametre.
Anderlecht, Derby, Inter, Bayern München og vigtigst, Borussia Mönchengladbach, har alle lidt den torn at blive ekspederet ud af Real Madrid, efter et favorabelt udgangspunkt inden den omvendte kamp på magiske, Estadio Santiago Bernabéu. Mönchengladbach-kampen er referencen i denne "madridista.dk mener", " da dette opgør havde flere sigende paralleller til det, som nutidens Real Madrid-hold på beklageligvis har bragt sig selv ud i.

Datidens mandskab, der husede profiler, som Camacho, Michel, Juanito, Butragueño, Valdano og Santillana, tabte i tyskerne brutale hule - hvilket Real Madrid-hold har forresten ikke gjort det? - med ydmygende 5-1, og videre avancement synede meget svagt, men Real Madrid og Estadio Santiago Bernabéu ville det anderledes. Det omvendte opgør endte således i en smuk 4-0-sejr på mål af Valdano og Santillana, og netop dette resultat samt sejren i al almindelighed og de ofrer, som det krævede, er noget Cristiano og co. i sandhed skal skele til inden kampen på tirsdag.

De respektive Remontadas Real Madrid leverede i fortiden havde alle én fællesnævner: En autoritær, viljestærk og madridismo-forstående anfører, som formåede at piske en vedvarende tro ind i spillertruppen på, at selv det mest uduelige udgangspunkt var muligt at vende.

Spørgsmålet er om Ramos, Ronaldo, Pepe - Gud forbyde, at han starter inde - og Higuain har samme egenskaber? Måske. Har Iker Casillas, vores trofaste førstemålmand og verdens bedste målmand ditto, der lider en uretfærdig skæbne pga. en intern magtkamp, disse egenskaber? Ja! Derfor opponerer undertegnede kraftigt mod, at San Iker, uagtet den manglende spilletid i en længere periode, er at finde mellem de krævende målstolper på Estadio Santiago Bernabéu i de sæsondefinerende 90 minutter på tirsdag.

En sejr og videre avancement er ikke udelukkende en byrde anføreren, holdet og trænerstaben skal løfte. Nej, selv det at være én af flere tusinde heldige, der skal piske stemning ind i et til tider stemningsforladt kræsent publikum, forpligter; Remontada kræver en indlevelsesrig, indædt og stålfast fight for at opnå det umulige, men madridismoen er stærk og denne ånd, der hersker i hvert et sæde, hvert et græsstrå og hver en kridtstreg på Bernabeú, kan blive et sandt mareridt for Dortmunds mandskab.

Queremos once Juanitos. 1... 2... 3... Hala Madrid!