New York Times laver reportage om Ødegaard
Indfrier Martin Ødegaard nogensinde de gigantiske forventninger, der er til ham?
The New York Times har netop lavet stor reportage om det unge norske wonderkid. Der er efterhånden gået nogle år siden Ødegaard, der nu har sin gang i hollandske Heerenveen var på alles læber. Han er den yngste spiller til at repræsentere det norske landshold, men også Real Madrid, da han blev skiftet ind mod Getafe i maj 2015.
Han valgte at tage til Madrid fremfor klubber som Bayern München, Liverpool og Manchester United, men har siden sin debut set langt efter spilletid på førsteholdet. I denne sæson er han i det hollandske, da Zidane mener at Ødegaard mangler endnu bredere erfaring for at kunne kæmpe med om en plads i start-elleveren.
I Holland har han dog ikke gjort det store væsen af sig indtil videre, hvorfor mange tvivler på om han virkelig har det, der skal til for at indfri de gigantiske forventninger alle har til ham. The Times bemærker, at selvom han bestemt har en stjerneaura over sig, så er han ikke moden nok endnu.
Hvad synes I? Er Ødegaard klar til at blive en del af holdet, når hans lån ophører?
