Gode nyheder til Zidane
Zinedine Zidane kunne i dag glæde sig over at det tynder kraftigt ud på skadesbænken og i dag kunne Ramos, Varane, Isco og Cristiano Ronaldo alle træne med i fuldt omfang.
Dermed er kun Vallejo og Ceballos fortsat ude af spillet og i princippet er de fire spillere klar til morgendagens opgør mod Levante, om end Zinedine Zidane nok vil være påpasselig med ikke at risikere skader op til den vigtige kamp mod Paris SG.
Cristiano Ronaldo havde ellers misset de to seneste trænings-sessioner, men var altså i dag tilbage i fuldt vigør.
