Sergio Ramos tilbage som målscorer efter 11 måneder

Sergio Ramos vendte i går tilbage som målscorer i ligaen, med et hovedstødsmål på et hjørnespark fra Toni Kroos, som vi så så mange gange i sidste sæson.

Den tyske midtbanespiller sendte bolden ind i hjertet af feltet, og i midten af det hele steg Ramos til vejrs, og headede til bolden. Benzema forsøgte at rette bolden af, hvilket snød Oier i Levante-målet, og derfor kunne bolden let hoppe i mål.

Dette mål var Ramos’ første mål i indeværende sæson, og det første mål af kaptajnen efter 11 måneders måltørke. Det seneste mål fra Sergio Ramos kom d. 12. marts 2017, mod Real Betis. Real Madrid vandt den kamp 2-1, og Ramos scorede et mål meget lignende målet fra i går. Hjørnespark af Kroos, og hovedstød af Ramos.

Dette mål af Sergio Ramos var hans mål nummer 50 i ligasammenhæng i den hvide trøje. Derudover er han også den første forsvarsspiller i ligaens historie, der har scoret i 14 forskellige sæsoner.

Seneste artikler...