Lewandowski spøger stadig
Robert Lewandowskis navn er gennem flere år blevet sat i forbindelse med Real Madrid, men et skifte er aldrig blevet til noget.
På trods af, at den polske målsluger snart fylder 30 år, er Real Madrids interesse fortsat til stede og måske kan sommeren blive tidspunktet, hvor de to parter får papir på hinanden.
I hvert fald menes det, at Lewandowski overvejer om det er tiden til at søge nye udfordringer og Karl-Heinz Rummenigge meldte for nylig ud, at man i Bayern München ikke vil stå i vejen for spillere, som ønsker at komme væk og derfor vil det være muligt for Real Madrid at indlede forhandlinger med de tyske mestre.
Lewandowskis agent, Cezary Kucharski, har i flere omgange været i Madrid og har også overværet flere kampe på Estadio Santiago Bernabéu i selskab med Real Madrids sportslige ledelse.
