Cristiano Ronaldos løftede pegefinger til publikum

Real Madrid spillede en mere end godkendt kamp i går mod Real Sociedad, men alligevel sluttede kampen med en gigantisk pibekoncert ned mod en enkelt spiller, nemlig Karim Benzema.

 

Kort før sidste slutfløjt fik han en gigantisk chance for at lukke målfesten med en scoring til 6-2, men fra tæt afstand bragede han bolden over mål og det var mere end Real Madrids forvænte publikum kunne klare og de igangsatte en øresønderrivende pibekoncert ned på Benzema.

 

Det blev for meget for Cristiano Ronaldo, som straks forsvarede sin holdkammerat ved at løfte pegefingeren ud mod publikum for at forsvare sin angrebs-kollega, som foreløbig kun er noteret for to sæson-mål og gennemlever sin værste periode som spiller netop nu.

 

Karim Benzema får en ny chance på onsdag mod Paris SG.

Seneste artikler...