4000 franskmænd støtter PSG på Bernabéu
4000 franske PSG fans har fået billetter til onsdagens opgør på Santiago Bernabéu mellem PSG og Real Madrid i Champions League 1/8-finalerne.
Fordelt mellem PSG supportere der bor i Spanien, og medrejsende fans fra Frankrig, vil der være 4000 fans i udeafsnittet på Bernabéu.
Dermed er der udsolgt på udeafsnittet, og resten af stadion kommer, i følge meldingerne, også til at være fyldt.
Det tegner lovende for det store opgør mellem PSGs giftige angrebstrio, Mbappé, Neymar og Cavani, og Real Madrids ustabilt præsterende hold, som madridistas verden over håber kan finde tilbage til deres bedste, og slutte sæsonen af med endnu en gang at løfte trofæet i verdens største klubturnering.
