Marcelo: Fansene vil støtte os til det sidste
Marcelo mødte i går presse, i presserummet i Real Madrid City, og han havde følgende at sige om aftenens store Champions League-opgør:
"Vi er virkelig opsatte på denne kamp, det er en kæmpe stor kamp. Vi ved hvad det betyder at vinde denne turnering, og alle Champions League-kampe er stor motivation for os. Jeg har vundet mange titler med Real Madrid, men jeg forsøger altid at træne hårdt, og kæmpe for at vinde endnu flere. Vi kan ikke vente med at komme i gang, og forsvare vores titel".
"Vi behøver ikke at bevise noget overfor nogen, vi ved præcis hvad vi kan gøre. Det er en af de største kampe som hvilken som helst spiller ville ønske at deltage i. Vi har ikke noget imod at folk taler om os, selv når vi får positive kommentarer, lader vi det aldrig stige os til hovedet".
Om atmosfæren på Bernabéu:
"Jeg er altid stolt af at have det privelegie at spille på Bernabéu, foran vores fans. Jeg er sikker på at det vil hjælpe os. De vil støtte os til det sidste, mens vi prøver at vinde kampen. Min besked til den ville være at de skal fortsætte med at gøre hvad de har gjort for os hidtil, det er virkelig vigtigt for os".
Om Neymar:
"Real Madrids fans kan lide at se de bedste spillere. Neymar er en verdensklasse spiller, og alle fans i verden ville have Neymar på deres hold".
Om Zidane:
"Jeg taler meget om træneren. For mig er han en åben person. Han hjælper os med at opnå hvad vi går efter, og fortsætter med at presse os. Han er en fantastisk træner. Tingene går ikke perfekt, men jeg er sikker på at han kan få os tilbage på rette spor igen. Han er tålmodig, han tror på hvad han gør, og vi har fuld tiltro til ham".
Om presset:
"Vi er vant til det. Der vil altid være pres. Jeg har været her i 11 år, det er normalt for mig. Vi bliver nødt til at fokusere på at forholde os roligt hvis vi vil vinde. Vi bliver ikke rystet af presset, det er noget vi er vant til at arbejde med".
