Zidane: Vi spiller med selvtillid

Zinedine Zidane mødte i går pressen i presselokalet på Butarque, efter 3-1-sejren over Leganés. Han havde følgende at sige:

"Nøglen for os er, at samle flere point op, og endnu en sejr, den fjerde i træk. Vi er glade for at rykke op på tredjepladsen i tabellen. Det er et betydningsfuldt resultat og en stor kampdag, for det var kun os der fik point på tavlen. Vi har nu scoret 26 mål i de seneste kampe".

"Vi har haft det svært, men nu lykkedes tingene fordi vi gør et godt stykke arbejde. Vi spiller med selvtillid, vi har mere tro på tingene og vi giver alle lidt mere. Resultatet deraf er at vi vinder kampe igen, vi er ikke bekymrede hvis modstanderen scorer. Sidste år scorede vi mange mål til sidst i kampene. Vi bliver nødt til at acceptere hvad fodbold handler om, og prøve at komme tilbage fra baghjul".

Om sejrsstimen:

"Vi ser altid fremad, og det er vigtigt at fortsætte vores sejrsstime. Vi er tilbage på tredjepladsen, og vi har tænkt os at fortsætte til det sidste. Vi skal fortsætte. Nu er det tid til at slappe af, for vi har ikke meget tid til at komme os".

Om Lucas og Asensio

"Lucas og Asensio har altid været vigtige, og jeg er ovenud lykkelig på Lucas' vegne, for han fortjener det. Asensio gjorde det også godt, og Kovacic var fænomenal. Vi har haft svære perioder, og vi skal nyde dette øjeblik. Det vigtige er, at de gør det godt, og viser deres flair når de kommer på banen. Jeg bliver nødt til at vælge en startellever, og det kan være svært til tider. Det er fantastisk for mig, at se de spillere som har spillet mindre, komme på banen og spille godt".

Om Bale:

"Jeg er tilfreds med ham. Han skal tage det stille og roligt for at komme tilbage til sit bedste niveau. Vi har en god dynamik, og jeg er glad. Jeg stoler på alle spillerne".

Om at lukke mål ind på frispark:

"Jeg er ikke bekymret. Det er fodbold. Jeg vil hellere lukke mål ind, og så score tre eller fire. At lukke mål ind tidligt, sker pga. mangel på koncentration, men jeg er ikke bekymret for det. Jeg ville være bekymret, hvis vi ikke reagerede som i dag, og fik sejren".

Seneste artikler...