Casemiro: Vi kom godt tilbage, og vi skal fortsætte på samme måde

Casemiro, Carvajal og Casilla tog i går mod spørgsmål fra pressen i mixed zone, efter sejren på Butarque. De havde følgende at sige:

Casemiro:

"Vi var fokuserede i dag, og jeg har en god fornemmelse med det hele. Vi kom godt tilbage, og vi skal fortsætte på samme måde. Målet (målet til 1-2, red.) kom efter et godt forarbejde, men kampens højdepunkt er den måde vi spillede på overordnet. Leganés er en hård modstander på hjemmebane, og de gør det godt i La Liga".

"Det er vigtigt at få de tre point når vi kan, og fortsætte med at klatre i tabellen. Vi bliver nødt til at fortsætte, der er lang vej igen. Vi spillede ikke så dårligt før. Nu spiller vi bedre og målene kommer".

Om Lucas, Asensio og Bale:

"Zidane har gjort det klart, at alle spillere er vigtige. Vi ved at Lucas og Asensio er velforberedte, og den attitude er vital for Real Madrid. Bale er også en rigtig nøglespiller for os".

Carvajal:

"Vi lukkede et mål ind, men holdet gjorde det godt. Det vigtige er at forsætte med at forbedre os. Vi vil fortsætte med at arbejde for at lukke holdet i point. Vores idé er at få et par sejre og se om få kan fortsætte"

"Træneren roterer meget, vi har kampe hver tredje dag, og han har brug for os alle. Vi skal være forberedte hvis vi vil være friske. Det er vitalt at træneren kan stole på os alle, og at ligegyldigt hvem der spiller, bidrager, og spiller på det niveau som er påkrævet. Lucas Vázquez og Asensio spiller fantastisk, og holdet høster fordelene".

Om PSG:

"marcelo, Kroos og Modric er tre meget vigtige spillere for os. Det ser ud til at de kan være tilbage til kampen. Vi må se hvordan deres genoptræning går, jeg håber de når tilbage".

Casilla:

"Vi tager glade hjem med tre point. Vi ved vi har gjort et godt stykke arbejde på et svært sted at spille, mod et hold som ikke lukker mange mål ind. Vi reagerede godt efter målet. Vi ved at vi har været i god form på det seneste. Jeg tror endelig det klikker. Vi skal fortsætte med mere af det samme, løbe hårdt og kæmpe".

Om sin spektakulære redning:

"Målmænd er ofte helte eller skurke. For en målmand er det essentielt at lave en redning ved stillingen 1-2, men jeg tænker mere over den måde holdet reagerede på".

Seneste artikler...