Marca: Bale sælges til sommer



Ifølge Marca har Zidane og ledelsen i Madrid besluttet, at waliseren skal være fortid i klubben til sommer. Bale var ikke at finde i startopstillingen i den vigtige kamp mod PSG, og var også henvist til bænken i de to seneste liga kampe. 

I Real Madrid mener man, at Gareth Bale står i vejen for udviklingen af fremtidige stjerner som Asensio. Bale blev i 2013 klubbens dyreste spiller nogensinde, da Real Madrid valgte at betale Tottenham 90 millioner euro. Man regnede med, at Bale skulle blive Ronaldos arvetager som klubbens store stjerne, og en fremtidig Ballon d'Or vinder. I klubben ser man ikke længere Bale som en potentiel Ballon d'Or vinder, og ønsker at satse på Asensio i stedet. 

Med til historien om Bale hører også de mange skader. Bale har i sin Real Madrid tid haft 25 skadesproblemer, hvilket har holdt ham ude af 78 kampe. En tredjedel af alle de kampe klubben har spillet mens han har været i klubben. Waliserens agent, Jonathan Barnett, er allerede begyndt at lede efter potentielle klubber til Bale. Det menes at Manchester United skulle være interesseret i at overtage Gareth Bale til sommer.

Seneste artikler...