Guti: Forhåbentlig kommer Neymar til Real Madrid i fremtiden

 

 

Guti ser gerne Neymar skifte livet i den franske hovedstad ud med livet i den spanske pendant.

Det skabte løftede øjenbryn i den internationale presse, da Neymar i sommers skiftede Barcelona ud med PSG - den franske klub betalte svimlende 222 millioner euro for brasilianerens fodboldkundskaber. 

Real Madrid-legenden, og den nuværende u/19-træner, Guti, mener da også, at Neymar er nødt til at finde tilbage til spansk fodbold for at forløse sit store potentiale, hvor han har en bestemt destination i tankerne:

- Hvis han har ambitioner om at udvikle sig og nå nye højder, er det kun Real Madrid, der er relevant for ham. Han kommer forhåbentlig til at bære trøjen i fremtiden, siger Guti til Cadena Ser og tilføjer:

- Det eneste Neymar mangler er Real Madrid.

Rygterne om Neymars fremtid svirrer da også lystigt rundt i den internationale presse, hvor de seneste gætterier har gået på, at brasilianeren er at finde i den spanske hovedstad i 2019. 

Seneste artikler...