Polsk presse: Real Madrid forbereder 150 millioner €-bud på Lewandowski

Ifølge polsk presse har Real Madrid gjort klar til at betale 150 millioner € for Robert Lewandowski.

Det er Przeglad Sportowy, som på sine sider kan berette, at Lewandowskis nye agent, Pini Zahavi, gør klar til at sikre den polske angriber sin sidste store kontrakt og der skal allerede være kontakt mellem parterne.

Der er dog fortsat det ikke ubetydelige problem, at Bayern München på ingen måder synes indstillet på et salg af deres stjerne-angriber, som allerede i 2013 var på blokken i Real Madrid, men den gang holdt han fast i sin mundtlige aftale med Bayern München.

Lige nu er 29-årige Robert Lewandowski da heller ikke meget for at tale om fremtiden. Således sagde han i den forgangne uge til tyske Kicker:

- Lige nu tænker jeg ikke ret meget på emnet. Hvis jeg som Bayern München-spiller allerede nu var i gang med at tænke de rygter, som sender mig til Real Madrid, ville det ikke være godt for mig, for så ville jeg ikke være koncentreret omkring holdet.

Udover Real Madrid menes også Paris SG, Manchester United og Manchester City at være interesserede i den målfarlige polak.

Seneste artikler...