Det er altså "kun" 299....
Madridista.dk gik lige i med begge ben i går. Indrømmet.
I begejstring over Cristiano Ronaldo fik vi skrevet, at portugiseren nu er på 300 mål i LaLiga, men vi glemte at tage højde for, at når vi læser nyheder på Marca.com og Realmadrid.com, skal der altid trækkes en scoring fra.
De to medier har nemlig aldrig anerkendt, at Cristiano Ronaldos frisparksmål mod Real Sociedad i 2010 blev tilskrevet Pepe, som blev ramt i ryggen af bolden, der ændrede retning og strøg i mål.
Derfor er det altså "kun" 299 mål.......men vi forventer snart at kunne være klar med nyheden om, at NU har Cristiano Ronaldo scoret 300 mål i LaLiga for Real Madrid.
