Nacho rundede 150 kampe

Nacho Fernández spillede i weekenden sin kamp nr. 150 for Real Madrid.

Den 28-årige forsvarer lever højt på sine kvaliteter, som gør at han sjældent spiller dårligt og altid kan benyttes på flere forskellige positioner og han var da også særdeles stolt over at have rundet 150 kampe og på vanlig ydmyg stil, glemte han ikke at huske sit bagland, da han lagde et Twitter-billede op, hvor han poserer med sine nærmeste. Teksten var meget sigende:

- Uden jer hverken 1 eller 150….Intet havde været muligt. Tak!

Nacho Fernández fik debut for Real Madrid den 23. april 2011 i udesejren på 3-6 over Valencia og siden har han altså spillet 150 kampe i fire forskellige turneringer, nemlig LaLiga (100), CL (25), Copa del Rey (22) og VM for klubhold (3). Det er blevet til 114 sejre og 9 mål.

Seneste artikler...