Real Madrid har fået gang i målscoringen

Real Madrid har for alvor fundet målformen inden for den sidste måneds tid og det falder godt i tråd med det faktum, at man spillemæssigt er inde i en rigtig god periode, hvor flere fundamentale spillere er vågnet til dåd.

Det betyder, at Real Madrid i de seneste 7 kampe har scoret 30 mål og dermed har man scoringsmæssigt halet kraftigt ind på Barcelona, som efter første turneringshalvdel var noteret for 52 mål. I dag har de scoret 68, mens Real Madrid er på 62 scoringer.

Mens Real Madrid efter de første 18 kampe havde et scorings-snit på 1,78 mål, har man altså i de seneste 7 kampe haft et snit på 4,29 scoringer pr. kamp.

Defensivt halter det dog stadig lidt for Real Madrid, som har indkasseret 27 mål (Heraf 10 i de seneste 7 runder), mens Barcelona kun har indkasseret 12 mål (3 i de seneste 7 kampe).

Seneste artikler...