Truppen bakker op om Benzema



Da Real Madrids superstjerne, Cristiano Ronaldo, i lørdagens kamp mod Alavés, valgte at lade Benzema sparke straffesparket, var det samtidig et udtryk for, hvor stor opbakning der er i spillertruppen til Karim Benzema.

Støtten fra holdkammaraterne har hjulpet den tidligere Lyon-spiller med at overkomme kritikken fra store dele af det kræsne Bernabéu-publikum. Real Madrids nr. 9 har altid været dygtig til at holde sine følelser adskilt fra den til tider hårde kritik i pressen. Han nyder da også tilnavnet ’Monsieur Glacé’ (Mr. Ice), i omklædningsrummet, for sine evner til at forholde sig fattet og kold.

Alligevel vil truppen strække sig langt, for at sørge for at ’Monsieur Glacé’ er glad. Som da Ronaldo efter sit åbningsmål pegede på Benzema, for at få publikum til at hylde ham for oplægget. Ligesom Arbeloa gjorde det i en kamp mod Getafe i 2013.

Benzema skulle nyde den store opbakning, da han i truppen har et rygte som en god fyr. Han har aldrig været indblandet i nogle konfrontationer i omklædningsrummet, og har altid været loyal over Real Madrid.

Og det er ikke kun blandt holdkammeraterne at Karim Benzema støttes. Med sin landsmand og træner, Zinedine Zidane, har Benzema altid haft et specielt forhold. Zidane har da også været ude og forsvare Benzema flere gange offentligt. Eksempelvis da manden med en holdning til alt, Gary Lineker, tidligere på sæsonen var ude for at kritisere Real Madrid angriberen.

Selvom Benzema til tider har haft et anstrengt forhold til klubbens fans, er der ingen tvivl om at holdkammaraterne og trænerstaben er vilde med ham.

Seneste artikler...