Raúl: Zidane er den bedste træner vi kan have

Raúl blev i går interviewet i Monaco, hvor han er i forbindelse med uddelingen af Laureus-prisen, og her analyserede han Real Madrids aktuelle situation, og kom med ros til sin tidligere holdkammerat, Zinedine Zidane: ”Han er stadig den bedste træner som Real Madrid kan have. Zidanes tid i Real Madrid er slet ikke overstået. Vi er meget tilfredse med ham, og vi vil fortsætte med at vinde titler, det er jeg sikker på”.

Raúl er ambassadør for Laureus Awards-showet, og Real Madrids tidligere anfører, og manden med flest kampe for verdens bedste hold, kom også med sin analyse af det forestående returopgør i Champions League, mod PSG: ”Det er klart, at en af favoritterne til titlen ryger ud nu. Vi har et godt resultat, men intet er afgjort. For PSG kommer det til at blive årets største kamp, og der kommer til at være en fantastisk stemning. De har fantastiske spillere, men vi har vist at vi kan spille under disse forhold. Dette Real Madrid giver altid alt i disse opgør, og de gør det godt. Vi har tro og håb, selvom vi ved at vi kommer til at lide”, forsikrede Raúl.

Hvilke hold kvalificerer sig til kvartfinalerne?
”Jeg håber at Real Madrid gør. Vi kommer til at lide, men jeg tror vi går videre. I Europa har vi gjort det godt de seneste år, og vi ønsker fortsat at triumfere”.

Om Zidanes indvirkning:
”Han er den bedst mulige træner. Hans indvirkning på holdet har været fantastisk. Han har kun været her lidt over to år, og i den tid har vi formået at vinde Champions League to gange, La Liga én gang, og flere andre titler. Han er den bedste træner vi kunne have”.

Om den mulige elimination mod PSG:
”Vi har vundet tre titler i år, men det er klart at det ikke ville være en god sæson… Det er sket før, at Real Madrid ikke har vundet noget i en sæson, jeg har endda spillet en sæson uden at være med i en europæisk turnering”.

Seneste artikler...