Zidane: Det havde vi ikke fortjent



Zidane mødte efter det skuffende 0-1 nederlag til Espanyol pressen. Her er hvad franskmanden kunne fortælle:

”Vi havde absolut ikke fortjent at lukke det mål ind. Vi havde en rigtig god første halvleg. Vi skabte en masse chancer, men fik ikke scoret. Anden halvleg var ikke god, men vi havde ikke fortjent at lukke et mål ind til sidst.”

”Det er et hårdt slag, fordi resultatet ikke afspejler vores præstation. Jeg vil ikke hænge nogle spillere ud. Vi fik ikke hvad vi kom efter. Det var ikke et B-hold vi spillede med. Truppen består af 25 spillere. Hver eneste kamp skal jeg udvælge et hold. I dag gik det ikke så godt.”

”Jeg synes ikke vi manglede spænding. Vi spillede en god kamp. Espanyol skabte ikke mange chancer mod os. 0-1 er ufortjent, men sådan er fodbold.”

Gareth Bale havde fået chancen som angriber i gårsdagens kamp:

”Der var flere ting der ikke lykkedes. Og det var der mange grunde til. Ikke kun en enkelt spiller.”

Seneste artikler...