Sådan er det gået med 3-1-føringer
3-1 er farligt resultat historisk set. Siden indførelsen af reglen om udebanemål, har Real Madrid forsøgt at forsvare et 3-1 resultat 7 gange og blot haft succes 3 af gangene.
De positive forgængere har været mod Ujpest fra Ungarn i sæsonen 82-83, mod Manchester United i 02/03 samt mod Napoli i sidste sæson. De 4 nederlag kom i kampe mod PSV i 71-72, mod Grasshopper i 78-79, mod Kaiserslautern i 81-82 og mod netop PSG i 92-93, en sejr som flere PSG-fans hæfter deres håb til.
Selvom Real Madrid altså ikke har det godt med at skulle forsvare et 3-1 resultat, ser det anderledes optimistisk ud hos de overordnede statistikker. 3-1 er nemlig nok til at sende dét hold videre som sikrede sig resultatet i første kamp 79% af gangene.
I Champions League-era’en er det også blot 4 ud af 12 hold der har formået at vende et truende 3-1 resultat i første opgør til samlet sejr. Barcelona gjorde det mod Chelsea i 2000, Chelsea gjorde det mod Napoli i 2012 og igen mod PSG i 2014 og sidst men ikke mindst gjorde Bayern det mod Porto i 2015.
