Zidane: Vi kommer til at lide mod PSG
Traditionen tro blev der i går afholdt pressekonference inden aftenens brag i Paris. Hos Real Madrid var det træner Zinedine Zidane, som delte sine tanker omkring aftenens vigtige opgør.
Hvad synes du om den intense atmosfære?
Zidane: Vi er vant til det. Vi skal være fokuserede på kampen. Det er 11 spillere mod 11 spillere og en dommer som vil gøre sit arbejde. Atmosfæren er altid intens når klubber spiller mod Real Madrid, men i morgen aften (i dag red.) bliver det vildt. Men banen er stadig banen.
Er det dejligt at være tilbage i Frankrig?
Zidane: Det her er Paris og jeg er fra Marseille (griner). Det er altid en fornøjelse at være her. Jeg er her ikke så tit, men det er altid specielt. Vi er her for at spille en fodboldkamp, og i dag kommer jeg med Madrid. For mig er det vigtigste hvordan vi vil gøre det i morgen (i dag red.) Min personlige situation er ligegyldig. Fokusset er på at spille en stor kamp mod PSG, som vil gøre alt for at gøre det svært for os, og så slå os ud. Jeg håber det bliver en god kamp.
Er nøglen til kampen at holde PSG fra scoringer?
Hvad betyder det, at Di María spiller i stedet for Neymar?
Zidane: Det betyder ingenting, og så betyder det alt. Neymar er en fantastisk spiller, men i Di María får de også en meget motiveret spiller ind, som gerne vil vise hvad han kan. I forhold til motivationen betyder det ikke noget. Vi kommer stadig til at spille mod en stærk modstander med gode spillere.
Vi kender Di María godt. Han er spektakulær og har skabt historie for Real Madrid. Han kan spille alle positioner, han bevæger sig godt på banen, han kan sparke, han er hurtig… Vi vil forsøge at stille med et hold som spiller vores eget spil. Vi skal undgå at de gør det svært for os.
Vil alle mand blive klar?
Zidane: De skal være 100% klar. Jeg vil aldrig spille med en spiller på 70%. Alle dem vi har med, skal være forberedte på at spille.
