Lidt statistik inden aftenens kamp
Det er aldrig til at vide hvordan en fodboldkamp ender. Bettingfirmaet BetDivision har samlet en række statistikker, som måske kan være med at give et praj om resultatet af aftenens kamp.
Hvor vigtigt bliver fraværet af Neymar?
Man kan ikke komme uden om, at den tidligere Barcelona-spiller er vigtig for sit hold. Neymar har således været indblandet i halvdelen af PSG’s mål i år. Han bidrager, udover med mål, også med assists. Syv til Cavani og fire til Mbappé.
Hans afløser Di María skaber en masse hjørnespark, med 31 i denne sæson, kun overgået af Mbappé. Til gengæld skaber PSG kun en chance på 10% af deres hjørnespark.
Asensio eller Bale?
Et af Zidanes hovedbrud inden kampen er, om valget skal falde på Asensio eller Bale.
Defensivt er Bale statistisk bedre end Asensio. Bale laver flere ’interceptions’ mens de har lige mange succesfulde taklinger. Den store forskel ligger i indlæg i angrebet. Her laver Asensio 4,2 per kamp, mens Bale laver 2,9.
Venstre forsvarsside er stærkest hos begge hold. Begge hold lukker flest mål ind fra henholdsvis Carvajals og Dani Alves’ side.
Hvilken periode i kampen er kritisk for Real Madrid?
Uden Neymar, som har været involveret i fire ud af de otte mål PSG har scoret inde for det første kvarter, er sandsynligheden for et mål i denne periode faldet med 8,6%.
Specielt kritisk er det første kvarter, da begge hold scorer flest mål i dette tidsinterval.
Kort:
Der vil med stor sandsynlighed blive uddelt kort i aften. Statisk set, vil begge hold modtage minimum 5 hver.
Hvem vinder?
Algoritmerne siger at begge hold vil score. Sandsynligheden for en Real Madrid sejr er 40%, 29% for en PSG-sejr og 31% for en uafgjort. 1-1 eller 2-1 til Real Madrid er det mest sandsynlige.
