Ramos: Vi har holdet til at vinde
Real Madrid-anføreren havde taget plads ved siden af sin træner til gårsdagens pressemøde inden skæbnekampen mod PSG. Her er hvad han fortalte.
”Champions League er en af vores favorit turneringer. Vi tog det første skridt på Bernabéu, og nu skal vi gøre det færdigt på bedst mulige vis. Store spillere elsker at spille disse kampe, og vi har en gylden mulighed i morgen (i dag red.). Vi er kommet for at give alt og kæmpe til sidste dråbe.”
”Når der ikke er plads til fejl, føles det som en finale. I morgen (i dag red.) bliver en af den slags kampe. Det er sådan de ser på det, ligesom i deres tidligere knockout-kampe. Jeg elsker fodbold og nyder hver eneste dag. Vi er privilegerede, og jeg forsøger at nyde hver dag i denne profession til det yderste. Jeg har den samme glæde ved spillet, som da jeg startede med at spille fodbold, selvom mit trofæskab ser anderledes ud. Jeg bliver aldrig træt af at vinde og jeg forsøger altid at vinde alle pokaler der kan vindes.”
Dommeren:
”Dommeren burde ikke være i centrum. Der er to gode hold, som begge gør hvad der er bedst for dem. Vi forventer ikke at dommeren hjælper eller hindrer nogle af holdene, og vi ønsker at han gør det så godt, som han kan. Jeg tror ikke nogen dommere i verden, går ud for at lave fejl med vilje.”
Stemningen:
Alle hold forsøger at komme ind under huden på modstanderen på hver sin måde. Det ændrer ikke noget for os. Vi forsætter med det samme fokus som altid, fordi det er det som kampen kræver af os. Vi vil forsøge at gøre ved dem, hvad vi gjorde i Madrid. Vi har stor respekt for PSG, men vi vil fokusere på vores egne styrker for at ramme dem, og gå videre til næste runde.
Marcelo tilbage:
Vi er altid glade, når en holdkammerat vender tilbage fra skade. Marcelo bringer en glæde til vores spil da han er en god spiller. Vi er glade for at have ham tilbage. Det er altid en fordel for os at han spiller. Ikke kun i forsvaret, men også i angrebet. Han bidrager med enormt meget og er et ekstra våben vi kan have i spil.
Fraværet af Neymar:
Neymar er en unik spiller. Der findes ingen i verden som ham. Lige gyldig hvem han spiller for, skal du altid være ekstra opmærksom. Vi har spillet mod ham mange gange. Det kunne meget vel blive Di María der spillede i stedet for. Det vil ikke gøre nogen forskel. Di Mariá arbejder måske hårdere defensivt, og giver altid en god all-round præstation.
Det kan være med til, lige at give det ekstra pres eller den ekstra motivation. Vi har lagt sæsonens fokus på Champions League. Her kan selv den mindste fejl blive straffet. Vi har ikke råd til at give noget væk. Vi kommer for at give alt. Ingen skal kunne klandre os for at mangle intensitet eller motivation.
Motivation:
Jeg bliver aldrig træt af at vinde. Jeg forsøger at tage tingene fra dag til dag. Vi elsker at vinde, og i morgen (i dag red.) har vi muligheden for at komme et skridt tættere på at opleve de øjeblikke vi drømmer om. Det er ikke er pres, det er en motivation.
Hans rolle i kampen:
Vi ved ikke endnu hvem der kommer til at spille. Alle har hver sin rolle og alle er vigtige. Der er en god holdånd på holdet, og vi spiller bedst når vi tænker som en enhed. Det er denne type kampe jeg virkelig nyder. Lad os håbe vore spillere kan holde gang i den gode målscoringsform - det vil være nøglen til at slå PSG.
Alves kommentarer:
Jeg vil ikke gå ind i nogen debat. I første kamp gjorde vi en masse ting rigtige, mens nogle ting ikke gik så godt. Og det udnyttede PSG. Nu har vi en ny chance for at vise verden hvad vi kan. Opgøret er 50-50 mellem to store verdensklasse hold.
Erfaring i denne type kampe:
Det taktiske og mentale aspekt er vigtigt. Det er nøglen i kampe som denne. Den mindste ting som får dig til at miste koncentrationen kan lede til en fejl, og så er du ude. Vi skal være på.
