Makkerpar på mode i Madrid
Marcas forside i dag af LA-forbindelsen.
Tirsdag aften brillerede det spanske makkerpar Vázquez-Asensio igen, denne gang på Parc de Princes. De viste endnu engang at de sammen er et talentfuldt makkerpar i fremragende form. Det havde de allerede vist i første opgør, i de knap ti minutter de spillede og hvori de vendte et truende 1-1 resultat til en fantastisk 3-1 sejr, som tillod Zidane og truppen at møde op til returopgøret med et fuldstændig andet udgangspunkt.
Asensio revolutionerede første kamp da han først satte Ronaldo op og dernæst Marcelo, begge indenfor få minutter. Og dette skulle blot vise sig at være en varsel på hvad der ventede pariserne.
For Zidane præmierede det gode indhop fra begge de spanske kantspillere med en plads i startopstillingen til den hidtil vigtigste kamp i sæsonen. Og præmien blev taget godt imod, da makkerparret satte Ronaldo op til 0-1 scoringen. Asensio frarøvede Alves bolden og løb mod PSG’s felt, hvor han kort stoppede op for at give Vázquez tid til at løbe i dybden. Her spillede Asensio ham fri via en tunnel på førnævnte Alves, hvorefter Vázquez flot kunne slå bolden ind i panden på Ronaldo.
Det var endnu et flot opspil af det nye makkerpar som i den grad må siges at være på mode i Madrid. Og netop denne sæson er historisk for makkerparret. Vázquez er i gang med sin bedste sæson scoringsmæssigt, samt den sæson hvor han flest kampe har spillet og Asensio startede sæsonen som torden og lynild, og efter en kompliceret periode der fulgte har han nu genfundet sin bedste version.
Spansk presse spekulerer i om Asensio og Vázquez for alvor har bænket ⅔-dele af bbC-trioen, som har mistet sin rolle faste plads i startopstillingen. Derudover deler Asensio og Vázquez pladsen som de spillere der har optrådt i flest opgør i indeværende sæson (39) selvom de i minutter spillet indfinder sig på en 13. og 14. plads respektivt.
Asensio har med 10 mål scoret 3. flest i truppen og Vázquez har med 10 assists, lagt op til flest. Og mon ikke begge kan se frem til en plads på flyet til Rusland til sommer.
