Alle tilbage i træning


I eftermiddag kl 17, mødes Real Madrid-truppen til et træningspas efter at spillerne har haft 2-3 dages fri. Siden 1-2 sejren ude over Eibar på Ipurua har spillerne udnyttet deres fritid effektivt. Borja Mayoral har været i Milano mens Asensio, Isco, Kovacic og Theo alle har været i Marokko. Der har også været fundet kvalitetstid med kæresten i ekstreme naturomgivelser for Cristiano. Achraf har besøgt Disneyland i Paris, Toni Kroos besøgte sin lillebror, fodboldspilleren Felix Kroos og sidst men ikke mindst har Ramos tilbragt tid på sin gård i Andalusien med tyrefægteren Alejandro Talavante og en håndfuld andre venner.

Zidane har alle spillere til rådighed efter at Modric, Marcelo og Kroos alle fik en god portion spilletid mod Eibar. Også Vallejo er kommet sin skade kvit. Og det er gode nyheder for et ellers så ofte skadesramt Real Madrid-hold, som går en åbenlyst, afgørende tid i møde. Der venter nemlig Zizou's tropper maksimalt 15 kampe i sæsonen, og dette udelukkende hvis man når finalen i Champions League. For Zidane er målet klart: 15 ud af 15 sejre.

Første modstander er Girona på hjemmebane søndag 20.45, og for Zidane står det klart at den kommende tid er afgørende for hvad der indtil videre må betegnes som en skuffende sæson. Real Madrid's titelforsvar i La Liga har været skamløst og pt må man se sig 15 point bag Barcelona.

Efter den dobbelte sejr mod PSG blev man efter sigende enige i omklædningsrummet, om at der blot mangler 4 kampe i Champions League, før en eventuel finale skal spilles. Holdet virker på det seneste til at have identificeret Champions League-turneringen som den lettest opnåelige for et mandskab der virker gearet til de store opgør mere end de små opgør i La Liga. Og den mentalitet passer Real Madrid-spillerne fremragende, da de er afklarede med at europæisk succes er større end national.

Seneste artikler...