Morata savner Madrid
Sidste sæson vandt Real Madrid "The Double", blandt andet på grund af en fantastisk indsats af 'B'-holdet, en betegnelse som blev brugt om den del af holdet der sad på bænken i de største kampe. James, Morata, Pepe, Coentrao, Danilo, Kovacic, Isco; der var nok at tage af når Zidane skulle rotere i sidste sæson, men at have disse store spillere på bænken blev også et problem, fordi mange søgte en ny klub i sommers i jagten på mere spilletid. Heriblandt Morata som blev solgt til Chelsea for 80 millioner euro. Han startede som lyn og torden i Premier League, med mål, assists og ærgerrighed, men siden har stormen taget af. Relationen Conte og Morata imellem virker til at være blevet markant dårligere.
"I Real Madrid følte jeg mig hjemme, på mit hold, med mine venner. Vi vandt ligaen og Champions League. Jeg spillede mange kampe, men kun med 'B'-holdet. Jeg krævede ikke at være starter, Real Madrid er en klub fra en anden planet. Men jeg spillede ikke en eneste kval-eller-fald kamp i Champions League, eller mod Barca, Atlético, Sevilla eller Valencia. Livet afsluttes dog ikke i Madrid, jeg er stadig fan af dem".
Sådan udtaler Álvaro Morata sig i programmet Fiebre Maldini, da han bliver spurgt om en mulig retur til Madrid. For tanken har aldrig sluppet Morata helt. Han mangler stadig at triumfere i klubben.
Og nyhedsmediet Bernabeu Digital mener at vide at han har sagt til sine tætteste at han ønsker at returnere til kongeklubben. Han fortæller dem angiveligt at han ville "tage turen fra London tilbage til Madrid på cykel, hvis det skulle være".
