Spansk presse: Lewandowski tættere på Real Madrid-skifte

Ifølge spansk presse kan Robert Lewandowski være kommet et skridt nærmere Real Madrid.

Den polske angriber har fortsat ikke underskrevet en ny kontrakt med Bayern München og efter at have skiftet agent for et par uger siden til Pini Zahavi, menes det at angriberen og Real Madrid har indgået en aftale.

Robert Lewandowski fylder 30 år i august måned, men det er ikke nogen hindring for Real Madrid, som menes at tilbyde ham en kontrakt af to års varighed med option på yderligere et år og han har foreløbig scoret 32 mål for Bayern München i denne sæson.

Der venter dog svære forhandlinger med den tyske storklub, men Bayern Münchens præsident, Karl-Heinz Rummenigge har dog slået fast, at man ikke har nogen interesse i at holde på spillere, som gerne vil væk og forholdet mellem de to klubber er udmærket efter sidste sommers handel, som sendte James til München på en lejeaftale med købs-option.

Seneste artikler...