Karantæne til Carvajal

Dani Carvajal modtog i går sit femte gule kort. Derfor er han tvunget til at sidde over ved næste kamp, som efter landsholdspausen bliver opgøret mod Las Palmas 31. marts. I det 52. minut væltede højrebacken Stuani om kuld ved kanten af feltet, og trods protester fra flere Real Madrid-spillere, ombestemte dommer Gil Manzano sig ikke. Carvajal vil efter endt karantæne igen være i spil til el Derbi 8. april på Bernabéu.

Canteranoens har i forvejen haft to karantæneperioder i denne sæson, hvor han først sad ude mod Sevilla, og efterfølgende påtvang han sig, af taktiske årsager, en advarsel i Champions League-gruppespillet, hvortil UEFA straffede Carvajal med to spilledages karantæne.

Seneste artikler...